Kunstig intelligens (AI) ændrer hurtigt den juridiske sektor, idet det bliver taget i brug fem gange hurtigere end cloud-teknologi. Denne hurtige integration understreger AI’s potentiale til at revolutionere den juridiske praksis ved at forbedre effektivitet, reducere omkostninger og øge adgangen til retfærdighed. Men efterhånden som AI bliver dybt integreret i advokatfirmaer og processer, står jurister over for udfordringen med at udnytte dens fordele, mens de håndterer de iboende risici. AI lover at automatisere gentagne opgaver, assistere med dokumentgennemgang og juridisk forskning samt forbedre adgangen til juridiske ressourcer for underrepræsenterede grupper. Mange firmaer bruger nu AI til sagsøgning, kontraktudarbejdning og overholdelse af regler, med mål om at øge nøjagtigheden og hastigheden. Dog er der stadig væsentlige bekymringer, især omkring AI’s ”hallucinationer”, hvor systemer med selvtillid genererer fabrikerede eller ukorrekte oplysninger – et alvorligt problem i juridisk sammenhæng, hvor præcision er afgørende. Morgan & Morgan-sagen, der involverede AI-genererede falske citater, er et eksempel på denne risiko. For at imødegå sådanne farer anbefaler den juridiske verden AI-værktøjer med retrieval-augmented generation (RAG), som henter data fra verificerede, autoritative databaser i stedet for blot mønstergenkendelse. Dette mindsker hallucinationer og baserer AI’s output på faktuel information. Ikke desto mindre er menneskeligt tilsyn vigtigt; advokater må nøje gennemgå AI-genererede dokumenter for at opretholde deres etiske forpligtelser.

AI skal hjælpe, ikke erstatte, den menneskelige vurdering, så effektivitet ikke går på kompromis med professionelle standarder. Beskyttelse af klientdata er også en afgørende bekymring. Givet strenge fortroligheds- og databeskyttelseskrav skal firmaer kun samarbejde med AI-udbydere, der overholder regler som EU’s GDPR og Californiens CCPA. Verifikation af sikkerhedscertificeringer som SOC 2 Type II er også essentiel for at sikre stærk databeskyttelse og risikostyring. Den etiske diskussion omkring AI’s rolle i juraen præger en balance mellem innovation og pligt. Nogle mener, at at afvise AI kan være uetisk, hvis det hæmmer servicekvalitet eller adgangen til retfærdighed. Ansvarlig brug af AI kan derfor blive nødvendigt for at varetage klienters bedste interesser. Implementering af AI kræver en forsigtig, informeret tilgang: forstå værktøjets muligheder og begrænsninger, etablere robuste privatlivs- og sikkerhedsforanstaltninger samt prioritere udvikling af menneskelig ekspertise. Gennem uddannelse, politik og omhyggelig implementering kan det juridiske felt udnytte AI’s transformative kraft, samtidig med at integriteten og servicekvaliteten opretholdes. Efterhånden som AI fortsætter med at udvikle sig, vil samarbejdet mellem teknologer, juridiske fagfolk, tilsynsmyndigheder og etikere forme effektive integrationsstrategier. Fornuftig innovation og lederskab vil være nøglen til at realisere AI’s fordele, samtidig med at risici styres, hvilket i sidste ende kan fremme juridisk praksis i den digitale tidsalder.