Tudoraches interesse for AI begyndte i 2015, da han læste Nick Bostroms bog, Superintelligence. Denne bog udforsker skabelsen af AI-superintelligens og dens potentielle implikationer, hvilket fik Tudorache til at indse vigtigheden af at regulere AI. I 2019, da han blev valgt ind i Europa-Parlamentet, var Tudorache fast besluttet på at arbejde med AI-regulering, hvis muligheden opstod. Hans øjeblik kom, da Ursula von der Leyen, formanden for Europa-Kommissionen, annoncerede AI-regulering i sin første tale foran Parlamentet. Tudorache ledede et særligt udvalg om AI og førte forhandlingerne for at afslutte AI-aktens vedtagelse med andre EU-institutioner. Rejsen var udfordrende med intense forhandlinger, opkomsten af ChatGPT, lobbyisme fra techvirksomheder og skiftende holdninger fra nogle af Europas største økonomier. Men nu hvor AI-akt er blevet lov, er Tudoraches arbejde på det færdigt, og han har ingen fortrydelse. Trods kritik fra civilsamfundet for ikke tilstrækkeligt at beskytte menneskerettighederne og fra branchen for at være for restriktiv, forventede Tudorache den endelige kompromis, som lovforslaget repræsenterer.

Kompromis er trods alt en integreret del af politik. Tudorache erkender, at der vil være en læreproces og justeringer under implementeringen. Men hvis alle forstår lovgivningens virkelige ånd, mener han, at resultatet kan være positivt. AI-akt vil fuldt ud træde i kraft om to år, og Tudorache mener, at den vil medføre positive forandringer i techindustrien. De juridisk bindende forpligtelser for AI-virksomheder til at være gennemsigtige om deres modelbygningsproces vil opmuntre til ansvarlige AI-praksisser. Ifølge Tudorache vil denne blåprint med definerede grænser og plads til innovation være til gavn for samfundet og give virksomheder forudsigelighed vedrørende AI-brug. I konklusion ser Tudorache AI-akt som et milepæl, der sætter scenen for ansvarlig AI og en vej fremad for virksomheder inden for techindustrien.