Tidspunktet kunne ikke være mere betydningsfuldt. Den 20. januar 2025, da verden rettede sin opmærksomhed mod Donald Trumps indsættelse, lancerede Kinas DeepSeek sin højtydende sprogmodel, R1, som menes at kunne konkurrere med eller måske endda overgå OpenAIs ChatGPT-4, alt til en brøkdel af prisen (estimater spænder fra 6 millioner USD til 1 milliard USD). Næsten straks reagerede det amerikanske aktiemarked, hvor Nasdaq faldt med 3, 1%, og S&P 500 faldt med 1, 5%. DeepSeeks introduktion fremhæver den intensiverede AI-rivalisering mellem USA og Kina, en konflikt der er eskaleret siden 2017 gennem toldsatser, eksportkontroller og markedsrestriktioner. Kritikere af USA's chip-eksportpolitikker hævder, at disse restriktioner utilsigtet fremmer Kinas indenlandske innovationer, som demonstreret af DeepSeeks kapaciteter. Kinas evne til at kompensere for begrænset adgang til chips af høj kvalitet rejser bekymringer om effektiviteten af amerikanske politikker. For Asien præsenterer AI-kapløbet både muligheder og udfordringer. Kinas lavpris, open-source model kan drive innovation i nye økonomier, hvilket udfordrer etablerede virksomheder som OpenAI. I mellemtiden meddelte Trump-administrationen Stargate-projektet til 500 milliarder USD for at styrke den amerikanske AI-infrastruktur, mens Kina forventes at investere over 10 billioner yuan (1, 4 billioner USD) i teknologi frem til 2030. Med effektiv forvaltning kan disse investeringer skabe jobs og forbedre globale AI-forskningspartnerskaber. Ikke desto mindre kan tech-rivaliseringen mellem USA og Kina fordybe globale divisioner og komplicere forholdene for asiatiske nationer, herunder Australien, når de balancerer partnerskaber med Kina og USA.

Et eksempel er Sydkoreas stigende afhængighed af Kina for kritiske materialer til chipfremstilling, hvilket kan påvirke landets holdning i tech-konflikten. For at mindske afhængigheden af Kina har USA skærpet overvågningen af kinesisk engagement i nøgleindustrier, herunder Australiens mineralsektor. Australien står over for udfordringen med at balancere sin position som en stor mineralleverandør til Kina, mens de opretholder sikkerhedsbånd til USA. Derudover er klimaafledningerne fra den voksende AI-infrastruktur presserende, da den stigende efterspørgsel efter datacentre belaster elnettene og hæver emissionerne. Institute for Progress advarer om, at USA hurtigt skal udvikle betydelige energikapaciteter, da datacentre kan komme til at forbruge 10% af deres elektricitet inden 2030, sammenlignet med 4% i 2023. Kina står også over for en dramatisk stigning i energiforbruget knyttet til sin digitale infrastruktur. Dog kan en gennemtænkt tilgang til AI-udvidelse lette en energiovergang, som eksemplificeret af DeepSeeks fokus på algoritmisk effektivitet frem for blot ren computerkraft. Dette perspektiv antyder potentiale for at balancere teknologisk fremskridt med miljømæssig bæredygtighed, hvilket opfordrer til investeringer i vedvarende energi, især i Asien. Asiatiske økonomier må navigere i komplekse beslutninger vedrørende AI-udvikling, balancerende geostrategiske forhold og energikrav. Hvis drevet af markedskræfter, kan omkostningseffektive løsninger opstå, hvilket potentielt underminerer amerikanske partnerskaber. Omvendt, hvis geopolitik dominerer, kan et indviklet system af regler opstå. En ideal tilgang kan ligge i at styrke regionale samarbejder, såsom ASEAN, samtidig med at man tilpasser sig disse udviklende udfordringer.