Kunstig intelligens (AI) bliver i stigende grad brugt til at skabe og sprede indhold i statlige og lokale politiske kampagner. I et bemærkelsesværdigt eksempel blev AI brugt til at skabe en deepfake-video, der rettede sig mod Adrian Perkins, borgmesteren i Shreveport, Louisiana, under hans genvalgskampagne. Videoen forestillede Perkins som en gymnasieelev, der blev irettesat for sine fejl som borgmester. Perkins mener, at deepfake-annoncen var en af årsagerne til, at han tabte valget. Brugen af AI i kampagner rejser bekymringer om spredning af misinformation, især i lavprofilerede løb, hvor kandidaterne måske mangler ressourcer til at imødegå vildledende indhold. Lokale kandidater er allerede blevet kritiseret for at bruge AI på vildledende måder, såsom at ændre deres udseende eller promovere falske nyheder. Nedgangen i lokale nyhedsmedier forværrer problemet, da der er mindre dækning og kontrol af kandidaterne. Mens bestræbelserne på at regulere AI i politik har været begrænsede, har mere end en tredjedel af staterne vedtaget love om emnet.

Kongressen har dog endnu ikke truffet handling. Virkningen af AI i kampagner varierer afhængigt af kandidaternes ressourcer og ekspertise. Nogle kandidater finder AI-værktøjer uvurderlige for deres kampagner, da de hjælper med at spare tid og penge. Der er dog bekymringer for, at AI-genererede løgne kan påvirke tætte løb, der afgøres med små marginer. Når AI bliver mere udbredt i politik, ligger udfordringen i at skelne mellem sandheden og manipulationen. Lokale valg står over for større udfordringer i kampen mod AI-angreb på grund af begrænsede ressourcer. Mens både Biden og Trump-kampagnerne eksperimenterer med AI, står kampagner på lavere niveauer over for betydelige forskelle i bemanding, finansiering og ekspertise i forhold til føderale løb. Historien slutter med at understrege behovet for mere kontrol og regulering af AI i politik.