Kunstig intelligens-virksomheder på AI-topmødet i Seoul har indgået en aftale om at implementere en "kill switch"-politik for at stoppe udviklingen af avancerede AI-modeller, hvis visse risikogrænser overskrides. Denne beslutning har skabt en debat om fremtiden for AI og dens konsekvenser for handel, hvor eksperter stiller spørgsmål ved praktisk anvendelighed, effektivitet og konsekvenser af en sådan politik for innovation og den globale økonomi. Tilhængere argumenterer for, at kill switch'en er nødvendig for at beskytte mod farerne ved ukontrolleret AI-udvikling og sikre sikker og etisk teknologisk fremskridt, der kan revolutionere forskellige brancher. Skeptikere har rejst bekymringer om terminologien og praktisk anvendelighed af kill switch'en. De ser det som en aftale om at overholde etiske standarder snarere end en fuldstændig stop af forskning.

Evnen til at definere og måle risici, levere reviderbare rapporter og håndhæve overholdelse er også blevet stillet spørgsmålstegn ved. Der er tvivl om effektiviteten af kill switch'en, idet kritikere påpeger, at den uden håndhævelse eller stærke reguleringspolitikker afhænger af, at enkelte interessenter frivilligt overholder aftalen. Der er også bekymringer om regeringers evne til tilstrækkelig at overvåge AI-forskning og handle hurtigt nok for at opretholde kontrol. Udfordringerne ved selvregulering og potentialet for AGI til at omgå kill switch'en er blevet fremhævet. Det understreges, at det er afgørende at finde den rette balance mellem innovation og sikkerhed, og at mere specifikke reguleringsforanstaltninger og international koordination er nødvendige for at adressere risiciene og mulighederne ved AI og samtidig støtte dens transformative potentiale.