I de seneste år har bycentre verden over i stigende grad taget kunstig intelligens (AI)-drevne videoovervågningssystemer i brug for at forbedre den offentlige sikkerhed. Disse avancerede teknologier er implementeret i offentlige rum for at overvåge aktiviteter i realtid med det formål at identificere potentielle trusler, inden de udvikler sig til skadelige hændelser. AI-drevet overvågning markerer et væsentligt fremskridt i forhold til traditionelle metoder ved at muliggøre funktioner som opdagelse af usædvanlig adfærd, ansigtsgenkendelse og forudsigende analyse af kriminalitet. En stor fordel ved disse systemer er deres evne til hurtigt og effektivt at analysere store mængder optagelser. I modsætning til menneskelige operatører, der kan opleve træthed og har begrænsninger i at behandle flere videostrømme samtidigt, scanner AI-algoritmer kontinuerligt og vurderer indhold uden pause. Ved hjælp af avanceret mønstergenkendelse opdager de adfærdsanomalier, der kan indikere kriminel intention - såsom ophold i restriktive zoner, pludselige gruppesamlinger eller handlinger, der er utypiske for et bestemt område. Tidlig opdagelse gør det muligt for politiet at reagere hurtigt og potentielt forhindre kriminalitet eller dens eskalation. Ansigtsgenkendelse er en anden central funktion i mange AI-overvågningsløsninger. Denne teknologi matcher ansigter, der er fanget på kamera, mod databaser med kendte kriminelle eller personer af interesse, hvilket muliggør hurtigere identifikation og anholdelse. I nogle byer integreres systemet med politiets databaser, hvilket effektiviserer udstedelse af alarmer og straksudkald af personale, hvilket væsentligt forbedrer politiets effektivitet i områder, der har taget teknologien i brug. Forudsigende analyser udvider AI-overvågningens kapacitet ved at analysere historiske data og adfærdsmæssige tendenser for at forudsige potentiel kriminalitet. Myndigheder kan dermed fordele ressourcer strategisk til højrisikoområder eller tidspunkter og tage en proaktiv tilgang med fokus på at reducere kriminalitet og styrke fællesskabets sikkerhed gennem forebyggelse frem for reaktion. På trods af disse fordele har den udbredte anvendelse af AI-drevet overvågning affødt debat om privatliv og borgerlige rettigheder.

Kritikere advarer om, at omfangsrig overvågning krænker individets ret til privatliv i offentlige rum og rejser bekymring for statslig overreach, misbrug af data og tab af anonymitet. Især ansigtsgenkendelsesteknologi har vist tendens til bias - ofte fejlagtigt at identificere personer med forskellig etnisk baggrund eller marginaliserede grupper, hvilket kan føre til falske positiver, unødvendige mistanker eller anholdelser og dermed undergrave den offentlige tillid. Dataopbevaring og -håndtering udgør yderligere udfordringer; det er afgørende at beskytte følsomme oplysninger mod uautoriseret adgang eller databrud. Sikring af, at overvågningen overholder lovgivningsmæssige og menneskerettighedsmæssige standarder, er nødvendigt for at opretholde en balance mellem forbedret sikkerhed og individuelle frihedsrettigheder. Som svar på dette har nogle byer igangsat offentlige høringer og inddraget eksperter i udviklingen af reguleringsrammer for brugen af AI i offentlig sikkerhed. Sådanne tiltag kan inkludere begrænsning af overvågning til højrisikoområder, strenge regler for datalagring og etablering af uafhængige tilsynsorganer, der kan overvåge overholdelse og håndtere klager. Åbenhed omkring teknologiens muligheder og begrænsninger er også essentiel for at opbygge offentlig tillid. Sammenfattende kan AI-drevet videoovervågning tilbyde banebrydende værktøjer til bysikkerhed, der muliggør hidtil usete realtids-overvågning og kriminalitetsforebyggelse. Selvom det lover betydelige forbedringer for politiets effektivitet og den offentlige sikkerhed, rejser det komplekse etiske og juridiske spørgsmål. En afbalanceret tilgang kræver fortsatte dialoger mellem politikere, politi, teknologileverandører, civilsamfundet og offentligheden. Gennem omtanke og passende regulering er det muligt at realisere fordelene ved AI-overvågning uden at gå på kompromis med grundlæggende rettigheder og friheder.