I de senere år har byer verden over i stigende grad integreret kunstig intelligens (KI) i videoovervågningssystemer for at forbedre overvågningen af offentlige områder. Disse avancerede systemer bruger sofistikerede maskinlæringsalgoritmer til at analysere live video feeds i realtid, med det formål at opdage mistænkelig adfærd og sikkerhedstrusler mere effektivt end traditionelle metoder. Denne adoption stemmer overens med en bredere tendens til at anvende banebrydende teknologi for at øge den urbane sikkerhed, hvilket adresserer udfordringerne ved at styre store, komplekse befolkninger, hvor rettidig opdagelse af hændelser er afgørende for kriminalitetsforebyggelse og offentlig beskyttelse. KI-drevet overvågning kan samtidigt håndtere enorme datastreams fra utallige kameraer og markerer usædvanlige aktiviteter, så politiet kan reagere hurtigt. En stor fordel ved KI-overvågning er dens evne til at reducere menneskelige fejl og forsinkelser, som er forbundet med manuel overvågning. Menneskelige operatører kan blive trætte eller overse kritiske begivenheder, mens KI-algoritmer muliggør kontinuerlig, distraktionsfri overvågning. Denne konstante analyse muliggør hurtigere reaktioner, der kan redde liv i nødsituationer som terrorangreb, voldelige forbrydelser eller akutte interventioner. Derudover tilbyder KI-overvågning skalerbarhed og tilpasningsevne: efterhånden som byer udvider deres overvågningsinfrastruktur, kan KI-systemer opdateres og trænes til at genkende nye trusselsmønstre. Funktioner som ansigtsgenkendelse, objektdetektion og adfærdsanalyse styrker yderligere evnen til at identificere mistænkelige personer eller genstande i det offentlige rum. På trods af disse fordele rejser KI-drevet overvågning dog væsentlige etiske og privatlivsmæssige bekymringer.

Privatlivsaktivister advarer om, at gennemgribende KI-overvågning kan føre til masseovervågning, hvilket krænker individers rettigheder til privatliv og frihed gennem kontinuerlig dataindsamling og detaljeret profilering uden samtykke. Kritikere peger også på mulige misbrug, herunder diskriminerende målretning af bestemte demografiske grupper som følge af biased algoritmer eller misbrug af ansigtsgenkendelsesteknologi. Manglen på gennemsigtighed og ansvarlighed i nogle implementeringer forværrer bekymringerne, da borgerne ofte er uvidende om omfanget af overvågningen eller hvordan data opbevares og anvendes. Som svar på dette arbejder eksperter og civilsamfundsorganisationer for at etablere klare regulatoriske rammer og stærk tilsyn. Tiltag inkluderer begrænsning af dataindsamling, sikring af datalagring, gennemsigtighed om AI-brug samt inddragelse af offentligheden gennem input og muligheder for at modsætte sig misbrug. Nogle byer har allerede taget skridt til at implementere sådanne sikkerhedsforanstaltninger—anonymisering af data, begrænsning af adgang til følsomme oplysninger og regelmæssige audits af AI's retfærdighed og nøjagtighed—samtidig med at de fremmer offentlig deltagelse for at afbalancere de teknologiske fordele med beskyttelsen af grundlæggende friheder. Efterhånden som byregioner fortsætter med at integrere KI i deres systemer for offentlig sikkerhed, viser disse teknologier et stort potentiale for at transformere sikkerheden. Dog afhænger deres succes ikke kun af teknisk effektivitet, men også af etiske overvejelser, juridiske strukturer og samfundsmæssig tillid. Løbende forskning, gennemsigtig styring og informeret offentlig diskussion vil være afgørende for at forme en ansvarlig fremtid for udrulning af AI-drevet videoovervågning globalt.