Fremskridt inden for kunstig intelligens (AI) har åbnet muligheder for at 'genoplive' de døde og udviske grænserne mellem liv og død. Gennem AI-projekter kan personer, der er gået bort, genskabes digitalt, hvilket gør det muligt for deres kære at kommunikere med dem. Disse projekter indebærer typisk, at AI-værktøjet får information om den afdøde, og AI'en behandler dataene for at efterligne personens personlighed og kommunikere med brugeren. Nogle projekter gør det endda muligt at interagere via video med den afdøde. Mens nogle hævder, at disse AI 'genoplivninger' hjælper folk med at håndtere sorg og finde afslutning, udtrykker andre bekymring over de psykologiske virkninger og potentielle faldgruber ved brug af sådan teknologi.

Kritikere påpeger, at langvarig brug kan hæmme sorgprocessen og forhindre folk i at acceptere den afdødes fravær. Der er også bekymringer om privatlivets fred, da personlige data, der deles med disse AI-tjenester, kan blive tilgængelige for tredjeparter. Fortalere for AI-genoplivningstjenester ser dem som en måde at bevare livshistorier på og fylde det hul, der er tilbage efter traditionelle metoder til at overlevere historier gennem generationer. Der er dog rejst bekymringer om den miljømæssige påvirkning af AI-drevne værktøjer, da de kræver store datacentre, der udleder høje niveauer af kulstof og producerer elektronisk skrot. Selvom mange brugere af AI-chatbots er villige til at prøve hvad som helst for at genoprette kontakten med afdøde kære, er det vigtigt, at ledere og videnskabsfolk overvejer de etiske implikationer og hvilken type verden, de ønsker at skabe. Spørgsmålet om, hvorvidt AI-genoplivning er en nødvendighed, er stadig åbent for debat.