Autonome våben er uundgåelige, og de virkelige spørgsmål drejer sig om, hvem der vil bygge dem, og til hvilket formål. Udviklingen af kunstig intelligens (AI) skrider hurtigt frem og overgår fremskridtene inden for konventionelle våben. Stigningen i AI har ændret forholdet mellem software og hardware, hvor softwaren nu leder, og hardwaren fungerer som midler til at udføre AI-anbefalinger. Dog er ingeniøreliten, især i Silicon Valley, ofte tilbageholdende med at arbejde for militæret og prioriterer projekter rettet mod forbrugerne frem for forsvarsarbejde. Denne skift i fokus har ført til en omdirigering af intellektuelle og økonomiske ressourcer væk fra kollektive samfundsmæssige udfordringer.

Desuden har modviljen mod kontroverser hindret viljen til at tackle vigtige spørgsmål og foretrække at bygge banale apps. Udenrigspolitiske strategier, der kun fokuserer på økonomisk integration, er ikke nok til at afskrække militær eskalering fra lande som Kina og Rusland. Vores tilbageholdenhed med at udvikle effektive autonome våben til militær brug kan stamme fra en skepsis over for magten og en ønske om at undgå vanskelige afvejninger. Men det er vigtigt at erkende, at både de magtesløse og de magtfulde er i stand til at begå alvorlige uretfærdigheder.