OpenAI og Google arbejder aktivt på at få den amerikanske regering til at klassificere AI-træning på ophavsretligt beskyttede materialer som "fair use", og de indrammer deres bestræbelser som afgørende for den nationale sikkerhed samt et middel til at opretholde en konkurrencefordel over for rivaler som Kina. Deres seneste politikforslag, der er indsendt til Det Hvide Hus' Kontor for Videnskab og Teknologi, hævder, at begrænsning af AI-træning på ophavsretligt beskyttet indhold kan hæmme teknologisk innovation og dermed også national sikkerhed. OpenAIs administrerende direktør Sam Altman beskriver den nuværende tidsalder som "Intelligensens tidsalder" og fastslår, at USA's fremskridt inden for AI er grundlæggende for national velstand og demokratiske værdier. Google tilslutter sig denne opfattelse og kritiserer eksisterende ophavsretslove som alt for strenge, og de foreslår, at klarere tilladelser til fair use er essentielle for amerikansk innovation. Begge virksomheder advarer om, at manglende effektiv træning af AI-systemer kan føre til, at teknologisk lederskab overlades til Kina, hvor reglerne er mindre restriktive. Den seneste kontrovers omkring Meta illustrerer risiciene ved at udvide fair use. Anklager om krænkelse af ophavsret opstod, da Meta angiveligt brugte ophavsretligt beskyttede tekster til at træne sine modeller uden tilladelse, hvilket udløste retssager fra forfattere, der fordømte disse handlinger som pirateri. Franske forlæggere har også indgivet retssager mod Meta for systematiske brud på ophavsretten i deres AI-træningspraksis, hvilket afspejler en voksende global modstand mod ureguleret brug af kreative værker. På trods af påstande om, at AI-modeller lærer af mønstre snarere end at reproducere ophavsretligt beskyttede værker, hævder kritikere, at disse modeller stadig reproducerer væsentlige aspekter af de oprindelige materialer, hvilket underminerer påstandene om fair use.

Eksperter mener, at AI-virksomheder bør søge tilladelse eller kompensere skaberne for deres indhold. Løbende retssager mod AI-firmaer kan føre til nødvendige ændringer i branchen og fremme ægte intelligens i AI snarere end blot datakompression. Centralt i debatten er fair use-doktrinen, som tillader begrænset transformativ brug af ophavsretligt beskyttet materiale. Dog rejser nylige domstolsafgørelser spørgsmål om, hvorvidt AI-genererede output faktisk transformeret de oprindelige værker eller forstyrrer etablerede markeder. At stole udelukkende på fair use indebærer risici for AI-virksomheder, da de juridiske udfordringer vokser. OpenAI's og Googles argumenter for national sikkerhed vækker bekymring for reguleringshuller, der kan svække beskyttelsen af intellektuel ejendom under dække af geopolitiske trusler. For at sikre en afbalanceret tilgang inkluderer anbefalingerne etablering af klare føderale fair use-standarder, implementering af gennemsigtige licensaftaler og oprettelse af regulerede undtagelser for AI-træning. Denne foreslåede ramme sigter mod at fremme innovation, samtidig med at den beskytter skabernes rettigheder og sikrer en etisk udvikling af AI, hvilket er afgørende for global konkurrenceevne og retfærdighed.