Kunstig intelligens (AI) bliver i stigende grad anvendt i elnetsektoren og tilbyder adskillige fordele, herunder forbedrede energidrift, øget effektivitet og forbedrede nødhjælpskapaciteter. Brugen af AI i elnettet indebærer dog også betydelige cybersikkerhedsrisici. Angreb på kritisk infrastruktur er stigende, og efterhånden som energimyndigheder investerer mere i AI, skal de adressere disse risici for at sikre en sikker teknologisk transformation. I øjeblikket er brugen af AI i elnettet stadig relativt ny, men det er hurtigt ved at få fodfæste i industrien. Omkring 74 % af energiselskaberne har implementeret eller udforsker AI, hvilket gør det klart, at AI vil omforme sektoren. AI forbedrer elnettet ved at muliggøre realtidsjusteringer for at fordele strømmen mere effektivt, gøre vedvarende energi mere levedygtig og lette hurtigere nødstilfælde. Men de risici, der er forbundet med AI elnet, kan ikke ignoreres. AI-modeller kræver omfattende data, hvilket udgør en risiko for privatlivets fred og potentielle brud.

Angribere kunne udnytte sårbarheder eller installere bagdøre, hvilket fører til udbredt forstyrrelse og fysisk skade, som set i de seneste profilerede angreb. Derudover kunne tekniske fejl i AI-systemer påvirke energitilgængeligheden. For at afveje risiciene og belønningen ved AI i elnet skal industrien prioritere cybersikkerhed. Bedste praksis omfatter data-anonymisering, sikker modeltræning, realtids overvågning og statslig regulering. Elselskaber bør kun indsamle relevante data og bruge anonymiseringsteknikker til at beskytte privatlivets fred. Adgangen til AI-algoritmer og træningsdata bør begrænses, og kryptering og kontinuerlig overvågning bør implementeres. Statslig regulering og industristandarder er også nødvendige for at sikre sikkerheden af AI elnet. Det er afgørende for industrien at erkende risiciene og implementere throughte sikkerhedsforanstaltninger for at høste fordelene ved AI på en sikker og pålidelig måde.