Forfatteren udtrykker deres mangel på frygt over for Kunstig Intelligens (AI), samtidig med at de erkender, at der er grunde til bekymring. Gennem deres liv har de oplevet forskellige frygt, såsom global hungersnød, økonomisk sammenbrud og terrorisme, som ikke alle er blevet til virkelighed. Kirken har altid omfavnet nye teknologier, og på trods af de potentielle risici, der er forbundet med AI, vælger forfatteren ikke at frygte det. Dog indser de, at historien om "Drengen, der råbte ulv" lærer os, at sidste gang nogen undervurderede en trussel, havde de ret.

De introducerer konceptet "Gorilla-problemet" og sammenligner det med frygten omkring AI. Forfatteren rejser bekymringer om potentiel misbrug af AI inden for områder som skabelse af biologiske våben og den hurtige udvikling af AI-kapaciteter. De nævner frygten for jobtab, falske nyheder, autonome køretøjer og regeringsovervågning. På lang sigt antyder forfatteren, at den sande frygt ligger i den ensomhed, som AI kan forårsage, da det yderligere adskiller os fra hinanden.