Gaia Marcus, direktør for Ada Lovelace-instituttet, har opfordret til stærkere regulering af AI for at sikre, at disse teknologier udnyttes retfærdigt, sikkert og i overensstemmelse med offentlighedens forventninger. I en nylig drøftelse med Financial Times-journalisten Melissa Heikkilä udtrykte Marcus alvorlige bekymringer om koncentrationen af AI-magt hos få store virksomheder og understregede det presserende behov for at forstå de bredere socio-tekniske påvirkninger af AI-innovationer. Hun henviste til nye undersøgelsesdata fra Storbritannien, der viser øget offentligt krav om AI-regulering. Ifølge disse data vil 72 procent af de britiske respondenter føle sig mere trygge, hvis der er omfattende love, der styrer AI-brugen, og 88 procent støtter statslige indgreb for at forhindre skade, når AI-teknologier anvendes i virkelige situationer. Dette viser et klart offentlig ønske om forbedret tilsyn og ansvarlighed i takt med, at AI-evnerne udvikler sig. Marcus lagde mærke til en tydelig ændring i AI-branchens tilgang de senere år. I starten var fokus på ansvarlig AI-udvikling, med vægt på forsigtig design og etiske overvejelser, men nu er der en udbredt "byg hurtigt"-mentalitet drevet af hype og hurtig implementering. Hun kritiserede denne tendens for potentielt at sætte fart og konkurrencestrid mellem sig og sikkerhed og etisk refleksion. Regeringer, især i Storbritannien, er blevet kritiseret for ikke at gøre tilstrækkeligt for at analysere, hvordan AI-værktøjer påvirker folks dagligdag på tværs af sektorer.

Marcus opfordrede til evidensbaseret politikudvikling, der går ud over overfladiske regler og dybt vurderer AI’s sociale, økonomiske og juridiske konsekvenser. En sådan vurdering er afgørende for at beskytte sårbare grupper og sikre, at AI-teknologier gavner samfundet som helhed snarere end snævre interesser. Med AI-aktører og digitale assistenter, der bliver mere integrerede i dagligdagen, fremhævede Marcus presserende risici, herunder mulige mentale sundhedsproblemer ved interaktion med AI, komplekse juridiske ansvarsforhold, når AI-beslutninger forårsager skade, og øget markedskoncentration, hvor dominerende aktører kontrollerer kerneinfrastrukturer for AI, hvilket begrænser konkurrence og innovation. Hun understregede, at borgerne aktivt må kommunikere deres forventninger til politikere for at påvirke AI-reguleringen. At beskytte offentlighedens velfærd i en hurtigt udviklende teknologi er i sidste ende statens ansvar, og det kræver, at regeringer prioriterer borgernes rettigheder, sikkerhed og værdighed i AI-rammer. Marcus afsluttede med at opfordre samfundet til kritisk at undersøge, hvordan AI-teknologier påvirker sociale strukturer og dagligdag. Det centrale spørgsmål er, om de fremtidsscenarier, der formes af den hastigt stigende AI-udvikling, stemmer overens med fælles menneskelige værdier som retfærdighed, gennemsigtighed og retfærdighed. Disse principper skal indoptages i AI’s udvikling og anvendelse for at maksimere fordelene og minimere skader. Under Marcus’ ledelse fortsætter Ada Lovelace-instituttet med at samarbejde med politikere, industrien og offentligheden for at fremme gennemsigtig, inkluderende og etisk AI-styring. Efterhånden som AI-systemer bliver mere udbredte, vokser opfordringerne til robust regulering og grundig tilsyn, hvilket afspejler bred bekymring og håb om en fremtid, hvor teknologien ansvarligt tjener menneskeheden.