I afslutningsfasen af en væsentlig antitrustretsag mod Google overvejer den amerikanske distriktsdommer Amit Mehta grundigt, hvordan ny generativ kunstig intelligens (AI) kan komme til at ændre markedet for online søgning. Sagen, som er indledt af Justitsministeriet (DOJ), protesterer mod Googles langvarige dominerende position inden for søgemaskinemarkedet og undersøger, om de seneste teknologiske ændringer kan ændre konkurrencelandskabet. Under afsluttende argumenter fremlagde både DOJ og Google deres synspunkter, mens dommer Mehta spurgte ind til de mulige virkninger af nye AI-fremskridt på søgemarkedet. Dommeren søgte detaljerede indsigter om, hvorvidt nye konkurrenter, der bruger generative AI-innovationer, med rimelighed kan udfordre Googles solidt etablerede position. DOJ kritiserede Googles lange kontrol over søgemarkedet og argumenterede for, at det har forblevet stort set stabilt i næsten tyve år. Ifølge DOJ er en afgørende faktor for Googles dominans de eksklusive distributionsaftaler med store browservirksomheder og producenter af enheder, såsom Apple, Samsung og Mozilla. Disse kontrakter sikrer angiveligt Google Søgning foretrukne placering og adgang, hvilket effektivt begrænser konkurrencen og begrænser forbrugernes valgmuligheder. DOJ beskrev denne opsætning som en væsentlig barriere, der undertrykker innovation og bevarer Googles monopol. Omvendt forsvarede Googles juridiske team deres position ved at understrege brugernes præference. De hævdede, at forbrugerne primært vælger Google Søgning og Chrome-browseren på grund af overlegen kvalitet, søgeresultaternes nøjagtighed og en bedre brugeroplevelse – ikke på grund af monopolistisk adfærd. Desuden understregede Googles advokater, at generative AI-værktøjer, som for nylig har fået stor opmærksomhed, ikke bør sidestilles med traditionelle søgemaskiner. De hævder, at disse AI-drevne produkter fungerer anderledes og ikke direkte konkurrerer med kerne tjenester for websøgning.

Googles forsvar fokuserede på at fremstille udviklingen af AI som en teknologisk evolution snarere end beviser på konkurrencehæmmende handlinger. På trods af dette forsvar antydede en repræsentant fra DOJ, at der kan være behov for væsentlige indgreb for at genoprette et konkurrencedygtigt marked. En foreslået foranstaltning er muligvis at sælge Googles Chrome-browser for at bryde Googles kontrol over søge-distributionskanaler og give konkurrenter bedre muligheder for at få fodfæste. Dommer Mehtas afgørelse om passende retsmidler forventes i august. Givet de høje indsatser og de teknologiske kompleksiteter er Googles juridiske team parate til at anke, hvis retten når frem til, at Googles adfærd udgør et monopol. Denne sag markerer et vigtigt øjeblik inden for antitrust-tilsynet, samtidig med at Google har skiftet fokus fra traditionel websøgning til AI-drevne produkter og værktøjer. Sagen understreger, hvordan teknologiske fremskridt som generativ AI komplicerer reguleringsindsatsen. Efterhånden som AI fortsætter med at udvikle sig og forme internetsøgningsadfærd, står regulatorer og domstole over for udfordringen med at udforme konkurrencepolitikker, der kan imødekomme hurtig innovation, samtidig med at de beskytter fair markedsforhold. Denne banebrydende sag mod Google kan sætte væsentlige præcedenser for reguleringen af store teknologivirksomheder i AI-æraen. Dens udfald vil sandsynligvis påvirke ikke kun Googles fremtidige forretningsstrategier, men også bredere industri standarder vedrørende konkurrence og forbrugervalg i digitale markeder. Observatører afventer spændt dommer Mehtas afgørelse, klar over dens potentiale til at påvirke de fremtidige dynamikker inden for online søgning og integrationen af kunstig intelligens.