Den nyligt vedtagne One Big Beautiful Bill Act i Repræsentanternes Hus indeholder en skjult bestemmelse, der forhindrer stater i at indføre AI-reguleringer i de næste ti år. Sammen med Det Hvide Hus’ tætte forbindelser til nøglefigurer inden for AI, som Elon Musk og OpenAI’s CEO Sam Altman – og den fortsatte mangel på omfattende føderale AI-love – er branchen klar til uhindret vækst i et regulatorisk tomrum. Dette er bekymrende, da generativ AI vil kunne gøre dybtgående forstyrrelser i økonomien; en undersøgelse fra World Economic Forum viste, at 40 procent af globale arbejdsgivere planlægger at reducere deres arbejdsstyrke gennem AI-automatisering. I dag kl. 12:30 østlig tid vil der være en live-diskussion med journalist og forfatter Karen Hao om hendes bog *Empire of AI: Dreams and Nightmares in Sam Altman’s OpenAI*. Bogen undersøger, hvordan jagten på kunstig intelligens har domineret Silicon Valley, omformet arbejde og liv verden over, og den ser på fremtidige konsekvenser og løsninger. Tidligere samtaler med Hao, aktivisten Sneha Revanur, forfatteren R. O. Kwon og teknolog Catherine Bracy har fokuseret på venturekapitalens rolle i at forme teknologisk innovation og den socioøkonomiske fremtid. På den økonomiske front er AI’s indvirkning på arbejdsmarkedet enorm og potentielt katastrofal. Det udgør en langt større trussel end gig-økonomien, som allerede har gjort arbejdstagere til selvstændige erhvervsdrivende. Der er en bekymrende underestimering af AI’s risici blandt ansvarlige teknologipolitiske fortalere; nogle afviser AI som vaporware, men dens nuværende form skader allerede jobs, sænker lønninger og overvåger arbejdstagere. Mange virksomheder tøver med at tage AI i brug, primært på grund af modvilje mod forandring, men økonomiske nedture og fyringer vil sandsynligvis fremskynde AI-implementeringen, hvilket vil forværre forholdene for arbejderne. Eksempler som CVS viser, hvordan virksomheder bruger automatisering og apps, der kræver ansigtsgenkendelse, hvilket prioriterer omkostningsbesparelser over kundens oplevelse – faktisk, selv når AI ikke er så godt som mennesker, presser virksomheder for at erstatte menneskelige medarbejdere. Detailhandlere udnytter også disse systemer til dynamisk prissætning, hvor priserne varierer baseret på forbrugerdata, som en træt forælder, der køber bleer sent om natten, hvilket rejser etiske bekymringer om udnyttelse. Karen Hao udtrykker en forsigtig pessimisme – ikke fordi AI vil blive selvbevidst og dominere, men på grund af virksomhedernes praksis, der prioriterer profit frem for socialt gode.

Sam Altman og andre ser for sig transformative AI-produkter, men i øjeblikket fokuserer branchen mest på at automatisere arbejde – ikke på forbrugerabonnementer som ChatGPT. Denne automatiseringsfokuserede forretningsmodel risikerer at forværre ulighed og skade både arbejdstagere og miljøet, idet AI’s store energiforbrug forværrer klimaforholdene. Kerneproblemet ligger i, hvordan incitamenter for investering driver AI i retning af udnyttende anvendelser frem for samfundsmæssigt gavn. For eksempel opfordrer Hao til at ændre investorers dynamik for at styre AI-udviklingen mod at løse reelle problemer som sygdomme. Altman har selv sagt, at OpenAI ikke bør operere som en profitdrevet organisation påvirket af investorer, men nuværende tendenser modsiger den vision, hvilket Hao finder alarmerende. Kort sagt, mens AI har potentiale for bemærkelsesværdige innovationer, truer den nuværende vej – præget af minimal regulering, profitdrevet automatisering og dataudnyttelse – arbejderes, forbrugeres og planetens fremtid. Det offentlige samtalefelt, reguleringsrammer og investeringstilgange må hurtigt udvikles for at styre AI i en retning, der er retfærdig og bæredygtig. De kommende live-diskussioner inkluderer Karens Hao’s tale den 27. maj kl. 12:30 østlig tid, The Ink Book Club den 28. maj, og messaging-ekspert Anat Shenker-Osorio den 29. maj. Seere kan følge med live via Substack-appen eller forsiden, hvor abonnementer giver fuld adgang og interaktiv chat.