Hvorfor undersøger centralbankerne blockchain-teknologi? Centralbankerne går forsigtigt ind i blockchain-verdenen, ikke på grund af trends, men fordi hele pengesystemets infrastruktur—fra afregningsnetværk til aktivforvaltning—i stigende grad bliver kodet i software. Den finansielle sektor tokeniserer pengemarkedsfonde, statsobligationer og endda bankindskud. Ifølge Atlantic Council undersøger eller piloterer 134 jurisdiktioner nu digitale centralbankvalutaer (CBDC), hvilket er en markant stigning fra 35 i 2020. Kommercielle banker advarer om, at uden mulighed for at overføre tokeniserede indskud på tværs af offentlige blockchains som Solana eller private registre som R3 Corda, risikerer de at blive forældede. Centralbankerne fokuserer på to primære spørgsmål: Kan traditionelle operationer som åbne markedskøb, standing facilities og reserve-godtgørelse fungere, hvis reserver og obligationer bliver smarte tokens?Og kan den monetære transmission forbedres, når politikmekanismer er indkodet direkte i koden?Disse spørgsmål danner grundlaget for initiativer som Project Pine, Singapores Project Guardian, Bank of Englands wholesale CBDC-sandbox og Japans flerårige pilotprojekt med detail-CBDC. Hvad er tokeniseret pengepolitik? Tokeniseret pengepolitik refererer til centralbankaktiver og -forpligtelser, der er repræsenteret som programmérbare tokens på en distribueret ledger-platform. Bank for International Settlements (BIS) beskriver et økosystem, hvor penge og værdipapirer eksisterer side om side på en fælles ledger, hvor monetære handlinger gennemføres af smart contracts og erstatter traditionelle batch-baserede processer som i RTGS-systemer (real-time gross settlement). I dette system er værktøjer til politik kodet: Reserve-rente betales automatisk som kuponer ved hver blokslutning; repo- og reverse-repo-aftaler er betingede aktivbyttekontrakter, der automatisk likviderer ved udløb; og collateral-haircuts bliver justerbare parametre, der øjeblikkeligt påvirker alle modparter. Project Pine demonstrerede disse koncepter ved hjælp af ERC-20 tokens på en tilladelsesbaseret Ethereum-kompatibel blockchain. Forskelle fra traditionel pengepolitik Konventionelle systemer som Fedwire eller Bank of Englands RTGS opererer i adskilte nattetlige batch-processer, der kræver manuel intervention. Modstykket, tokeniserede systemer, kan derimod afregne transaktioner atomisk inden for få sekunder, opretholde uforanderlige revisionsspor og muliggøre øjeblikkelige politiske opdateringer uden at skulle vente på dealeres handler. BIS bemærker, at integrationen af aktiver og afregning på én ledger mindsker operationel risiko og latenstid. Forståelse af Project Pine Project Pine, lanceret i slutningen af 2024 af BIS Innovation Hub og New York Fed, udviklede et prototypeværktøj, der gør det muligt for centralbanker at teste, om de typiske værktøjer—rente på reserver, repo-aktiviteter og aktivkøb—kan implementeres via smart contracts i blockchain-miljøer. Publiceret i maj 2025, simulerede projektet scenarioer med rolig og kriseagtig tilstand: - Under normale betingelser tømmes reserver automatisk via en ettedags reverse repo til forudbestemte rentesatser. - Under likviditetschok aktiveres en nødlånefacilitet inden for sekunder for at stabilisere renten. - Aktivkøb involverede øjeblikkelig akcept af bud, beregning af tildelinger og afregning af digitale reserver for tokeniserede obligationer. Testene involverede simulerede kommercielle banker og en programmerbar blockchain-platform, der automatiserede betalinger, collateral-vurdering og politikhandlinger—og viste, hvordan et 24/7 tokeniseret finansielt system kan fungere. Globale supplementaryfforts Andre centralbanker gennemfører lignende pilotprojekter. Singapores Project Guardian (midlertidigt offline siden 24. maj 2025) testede tokeniserede indskud og statsobligationer i live-repo handler på delte distribuerede registre uden brug af Swift.

Bank of Englands dual-rail strategi gør det muligt at have tokeniseret grossemoney ved siden af RTGS-balancer; guvernør Andrew Bailey understregede, at man er parat til at indføre en wholesale CBDC, hvis tokeniserede indskud svigter. Japans pilot med detail-CBDC, nu i en live-fase, bygger en infrastruktur, der understøtter titusinder af transaktioner per sekund og indeholder privatlivsfunktioner, som giver cash-agtig anonymitet. Sammen viser disse initiativer, at programmérbarhed, realtids-transparenthed og atomar afregning er praktisk og effektivt. Men udfordringen er fortsat: hvordan man kan overføre hele finansielle systemer til disse nye processer uden at forstyrre kreditgenerering eller mellemmænd. Project Pines arkitektur og betydning Project Pines digitale pengeinfrastruktur er lagdelt: en programmerbar blockchain (Besu) udgør bunden; tokeniserede aktiver som ERC-20-reserver ligger i midten; og smart contracts, der implementerer pengepolitikken, befinder sig øverst i protokolaget. Det er banebrydende ved at vise, at centrale bancværktøjer kan genopbygges som smart contracts, hvilket muliggør hurtigere implementering (muligvis inden for sekunder), fleksible faciliteter og mere strømlinede operationer med større tilpasningsevne. Samarbejdende institutioner og testomfang Syv store centralbanker—herunder Australien, Canada, England, Mexico, Schweiz, EU og USA—bidrog til design og testprotokoller for Project Pine. Selvom resultaterne ikke forpligter til en fremtidig implementering, danner de grundlaget for videre forskning. Testsimuleringer omfattede forskellige økonomiske scenarier, herunder renteændringer og gældskriser, samt korte og lange tidsrammer, forskellige systemstørrelser, likviditetsforhold og lånetyper, hvilket bekræftede systemets robusthed. Væsentlige praktiske udfordringer for tokeniseret pengepolitik Når centralbankerne overvejer blockchain-baserede værktøjer, står de over for juridiske, operationelle og konceptuelle udfordringer: - Interoperabilitet: Nuværende blockchains opererer ofte som isolerede netværk med unikke protokoller, i modsætning til den samlede traditionelle finansinfrastruktur. Denne fragmentering kan føre til betalingsforsinkelser og låste midler. Eksperter advarer om, at dominans af én blockchain kan skabe sårbarhed. - Juridisk endelighed: Mange jurisdiktioner anerkender endnu ikke blockchain-data som juridisk bindende titler; en off-chain "gullog" forbliver ofte juridisk nødvendig, hvilket kan begrænse tokeniseret finans indtil lovgivningen udvikler sig. - Cybersikkerhed og modstandsdygtighed: Smart contracts er kodebaserede og kan være sårbare over for fejl. I modsætning til traditionelle systemer, hvor mennesker kan gribe ind, kan "kode er lov" betyde, at fejl kan få alvorlige konsekvenser. Nogle lande, som Japan, arbejder på fallback-mekanismer til at håndtere cyberangreb, tekniske fejl eller kontraktfejl. - Privatliv kontra gennemsigtighed: Regulators og banker har brug for gennemsigtighed for at håndtere risici og forhindre kriminalitet, mens brugere kræver privatliv—især for daglige transaktioner. Løsninger under udarbejdelse inkluderer lagdelt afsløring, zero-knowledge proofs og anonymitetsvapiser, der balancerer disse behov. Konklusion Tokeniseret pengepolitik tilbyder lovende forbedringer i hastighed, fleksibilitet og operationel effektivitet. Men implementering af sådanne systemer kræver, at man overvinder betydelige tværfaglige udfordringer. Centralbankerne skal samarbejde med lovgivere, cybersikkerhedsspecialister og finansielle institutioner for at etablere sikre, retfærdige og modstandsdygtige programmerbare monetære infrastrukturer.