Få uger inde i sit andet år på universitetet modtog Leigh Burrell en besked, der fik hendes mave i kog. Hun havde fået en 0'er på en opgave, der udgjorde 15 procent af hendes endelige karakter i et obligatorisk skrivekursus. I en kort besked oplyste hendes professor, at han mistænkte, at hun havde lagt sit papir ud til en AI-chatbot. „Mit hjerte stopper bare, ” sagde Ms. Burrell, 23, en datalogistuderende ved University of Houston-Downtown. Men Ms. Burrells aflevering var ikke, i virkeligheden, et øjebliksbillede fra en chatbot.

Ifølge Google Docs’ redigeringshistorik, som The New York Times har gennemgået, havde hun udarbejdet og revideret opgaven over to dage. Trods dette blev den markeret af en tjeneste fra plagiat-detekteringsfirmaet Turnitin, der er designet til at opdage tekst genereret af kunstig intelligens. Forskrækket anlagde Ms. Burrell appel. Efter at have sendt en 15-siders PDF med tidsstemplede skærmbilleder og noter, der dokumenterede hendes skriveproces, til lederen af hendes engelskd afdeling, blev hendes karakter genoprettet. Ikke desto mindre understregede oplevelsen for hende de risici, som studerende står overfor—selv de ærlige—i et akademisk miljø, der er for¬bundet med A. I. -relateret snyd.