En højesteretsdommer i Storbritannien, Victoria Sharp, har udstedt en kraftig advarsel til juridiske fagfolk om farerne ved at bruge AI-værktøjer som ChatGPT til at citere falske retsager. Denne advarsel kommer efter episoder i Londons High Court, hvor advokater indgav juridiske argumenter genereret af AI, understøttet af opdigtede retsafgørelser. Dommer Sharp understregede, at denne praksis alvorligt risikerer at undergrave retsvæsenets integritet og underminere den offentlige tillid til retsforføjelser. Hun mindede advokater om deres etiske pligter ved brug af nye digitale værktøjer og bemærkede, at selvom AI kan hjælpe med research og udarbejdelse, kræves fuldstændig omhu for at verificere materialets nøjagtighed og ægthed. At fabrikere eller stole på falske juridiske myndigheder er ikke blot en akademisk fejl, men kan føre til alvorlige juridiske konsekvenser. Advarslen kom efter to nylige High Court-endsager, hvor AI-genererede henvisninger til umulige at verificere sager blev kritiseret, hvilket vakte dommernes bekymring over den stigende afhængighed af AI-udgange uden tilstrækkelig menneskelig overvågning. Dommer Sharp kritiserede de nuværende retningslinjer for brug af AI i jura som utilstrækkelige og opfordrede til, at regulatorer, professionelle organisationer og industriledere etablerer stærkere rammer og uddannelsesinitiativer for at styrke advokaters etiske ansvar i dette nye felt. Denne problemstilling får akut betydning i takt med den hastige udbredelse af generativ AI på tværs af brancher, især inden for jura, hvor præcision er afgørende. At indgive bevidst falske beviser kan udgøre forsøg på at forvride retfærdigheden, hvilket kan føre til straf som forVy og fængselsdomme. Anbefalingen om strammere regulering og etisk overvågning afspejler globale bekymringer om integrationen af AI i følsomme erhverv og balancerer AI’s fordele for effektivitet og innovation mod risiciene for retfærdighed og retssikkerhed. I den britiske juridiske kontekst skal advokater opretholde integriteten i retssystemet og handle ærligt i retsmøder.

Brug af AI-værktøjer fritager dem ikke fra disse forpligtelser – det øger snarere behovet for årvågenhed og verifikation. Legaluddannere opfordres også til at inddrage AI-litteratur og etik i træningen for at forberede udøverne på teknologiske udfordringer. Domstolene overvåger nøje misbrug af AI og er parate til at pålægge strenge sanktioner for indsendelse af falske eller vildledende materialer, for at beskytte både retshåndhævelsen og den offentlige tillid. Når AI bliver mere udbredt i jura, må professionen bruge disse værktøjer ansvarligt. Dommer Sharp’s advarsler tjener både som en advarsel og som en opfordring til handling for at sikre, at teknologien støtter og ikke underminerer retsstatsprincippet. Sammenfattende kræver brugen af AI i juridisk forskning og argumentation den højeste grad af integritet. Overtrædelser kan føre til professionel disciplin og strafferetlige konsekvenser. Alle aktører i den juridiske sektor opfordres til at samarbejde om klarere retningslinjer, forbedret uddannelse og udvikling af etisk bevidsthed omkring AI’s rolle i retssystemet. Denne udvikling fremhæver også den bredere samfundsmæssige udfordring med at håndtere AI’s indvirkning på væsentlige institutioner, hvilket understreger behovet for at balancere innovation med opretholdelsen af tillid og ansvarlighed i retssystemerne.