John Wiederspan, en sygeplejerskeanæstesilæge ved UW Medicine i Seattle, er godt klar over, hvordan fejl kan opstå i det højttryksoperationsttalkerum, især under nødsituationer, hvor adrenalin og hastværk fører til forhastede administrationer af nødmiddel. På trods af løbende patient-sikkerhedsindsatser er medicinfejl stadig almindelige, hvilket påvirker mindst 1 ud af 20 patienter, med cirka 1, 3 millioner skader og ét dødsfald dagligt i USA alene, ifølge Verdenssundhedsorganisationen. Medicinfejl involverer ofte forkert medicin eller forkerte doser. Hospitaler har indført beskyttelsesforanstaltninger som farvekodede mærkater og stregkodescannere for at mindske fejl, men fejl fortsætter. Dr. Kelly Michaelsen, en anæstesilæge og ingeniør ved UW Medicine og University of Washington, bemærkede, at 90 % af anæstesilæger indrømmer at have lavet medicinfejl på et tidspunkt i deres karriere. Hun forestillede sig, at AI kunne hjælpe ved at fungere som et ekstra sæt øjne til at opdage fejl i realtid, eftersom omkring 99 % af de medicin, der bruges, tilhører en begrænset gruppe på 10-20 lægemidler. Hendes fokus var på fejl ved byt af kanyler, som er ansvarlige for omkring 20 % af medicinfejlene, hvilket sker, når etiketten på den forkerte vial eller sprøjte får patienten til at blive injiceret med den forkerte medicin. Et tragisk eksempel er dødsfaldet på en 75-årig kvinde ved Vanderbilt University Medical Center, hvor hun modtog et paralyserende middel i stedet for et beroligende middel. For at forhindre sådanne fejl udviklede Michaelsen AI-drevet “smart eyewear”, som er integreret med et kamera i beskyttelsesbriller, der bæres under operationer. Dette system scanner, læser og sammenligner etiketter på vialer og sprøjter og advarer klinikere, hvis der opdages mismatch. Det tog over tre år at bygge og træne AI’en, herunder at få godkendelser til brug af forudoptagede videoer af medicinforberedelse og simulerede fejlscenarier til træning, på grund af etiske restriktioner mod utilsigtet at begå fejl på rigtige patienter. AI’en viste en nøjagtighed på 99, 6 % i at opdage fejl ved byt af vialer.

Næste skridt er at finde ud af, hvordan man bedst leverer advarsler, med lydvarsler som favoritter, afhængigt af FDA-godkendelse. Studiet blev uafhængigt finansieret. Wiederspan, som har testet enheden, er optimistisk omkring dens potentiale til at forbedre patientsikkerheden, men bemærker, at det nuværende headset i GoPro-stil er voluminøst, og at en mindre formfaktor ville øge adoptionen. Patient-sikkerhedsadvokater som Dr. Dan Cole fra UCLA Health og Melissa Sheldrick, der mistede sin søn på grund af en medicinfejl, støtter AI’s løfte, men advarer om, at teknologi alene ikke kan forhindre alle fejl. Sheldrick understreger, at fejl ofte stammer fra flere faktorer såsom dårlig kommunikation og fragmenterede hospitalsystemer, og at teknologi bør ses som et støttende lag snarere end en fejlfrie løsning. Eksperter fremhæver, at traditionelle tiltag som øget årvågenhed eller tjeklister ofte tilføjer kognitiv belastning for allerede overvældede klinikere og har begrænset effekt. Dr. Nicholas Cordella fra Boston University påpeger, at AI-aktiverede kameraer tilbyder passiv overvågning uden at øge klinikernes arbejdsbyrde, hvilket kan forbedre sikkerheden i hektiske miljøer som operations- og akutafdelinger. Fremover sigter Michaelsen mod at udvide AI’ens evne til at måle medicindoser i sprøjter for at forhindre doseringsfejl, især vigtigt inden for børnemedicin, hvor patienters størrelse varierer meget, og medicindilution ofte er nødvendig. Wiederspan forestiller sig også, at teknologien kan tilpasses til brug på hospitalets stueafdelinger til at hjælpe med administration af orale medicin, hvilket involverer håndtering af mange forskellige lægemidler per patient. Dog rejser bredere anvendelse af AI i hospitaler vigtige bekymringer om privatliv og databeskyttelse, især med enheder, der kan optage patienters ansigter eller følsomme oplysninger. Michaelsen forsikrer, at deres system kun scanner sprøjtemærkater og ikke gemmer personlige data. Cordella understreger behovet for klare standarder, gennemsigtighed og overvågning for at håndtere privacy-risici og advarer mod, at klinikere bliver for afhængige af AI, hvilket kan føre til nedsat årvågenhed og forsømte traditionelle sikkerhedsgevinster. Samlet set viser AI-drevet wearables med potentiale til at reducere medicinfejl i komplekse kliniske miljøer lovende muligheder for at supplere eksisterende sikkerhedsforanstaltninger og hjælpe sundhedspersonale med at forbedre patientresultater, samtidig med at der tages hensyn til etiske, praktiske og privatlivsmæssige aspekter.