Den 12. maj 2025 samlede delegater fra nationer verden over sig ved FN's hovedkvarter i New York for at adressere et kritisk og hastende problem i moderne krigsførelse: reguleringen af autonome våbensystemer drevet af kunstig intelligens. Disse avancerede våben, der er i stand til at identificere og engagere mål uden menneskelig indgriben, har set en stigende udbredelse i konflikzoner som Ukraine og Gaza, hvilket har udløst dybe etiske, juridiske og sikkerhedsmæssige debatter globalt. På trods af den hurtige udvikling og anvendelse af disse AI-drevne våben mangler det internationale samfund omfattende bindende aftaler til at regulere deres udrulning og drift. Siden 2014 har drøftelser inden for Konventionen om konventionelle våben (CCW)—en multilateralt traktat, der overvåger begrænsning eller forbud mod visse konventionelle våben—været den primære platform for indsatsen for at forbyde eller regulere fuldt autonome våbensystemer. Ikke desto mindre har bestræbelserne på at etablere juridisk bindende standarder gennem CCW været langsomme, bl. a. på grund af modstridende nationale interesser og suverænitetshensyn. FN’s generalsekretær Antonio Guterres har understreget hastigheden af dette problem ved at fastlægge en streng frist i 2026 for at skabe klare og effektive regler. Hans appel har til formål at begrænse den ukontrollerede spredning og brug af autonome våben og advarer om, at deres udbredelse kan markant sænke tærsklen for væbnet konflikt og øge risikoen for utilsigtede eskalationer. At opnå enighed blandt nøglemagter globalt udgør fortsat en stor udfordring. Indflydelsesrige lande som De Forenede Stater, Rusland, Kina og Indien har udtrykt betænkeligheder ved at godkende en omfattende international traktat, der kan begrænse deres militære kapaciteter.

I stedet foretrækker de at formulere nationale retningslinjer og frivillige foranstaltninger under hensyntagen til staters suverænitet og de strategiske fordele, som autonome teknologier kan tilbyde. Denne holdning har mødt kritik fra menneskerettighedsaktivister, våbenkontrol-eksperter og civilsamfundsorganisationer, der advarer om, at uden stærke internationale juridiske rammer risikerer verden at spinde ud i et ureguleret AI-våbenkapløb. Rapporteringer viser, at over 200 forskellige autonome våbensystemer i øjeblikket er aktive globalt, med dokumenteret anvendelse i nylige konflikter involverende Rusland, Ukraine og Israel. Disse grupper hævder, at uden streng overvågning kan sådanne våben overtræde grundlæggende menneskerettigheder og international humanitær lov ved at træffe dødelige beslutninger uden meningsfuldt menneskeligt kontrol. FN's generalforsamlingssession den 12. maj markerede et historisk øjeblik, da det var første gang, at forsamlingen afholdt et formelt møde udelukkende for at behandle de komplekse udfordringer, som AI-drevne autonome våben udgør. Deltagerne udtrykte håb om, at denne højniveau-diskussion ville fremme politisk vilje og bane vejen for bindende juridiske rammer foran de kommende CCW-forhandlinger planlagt til september. Som forberedelse til disse samtaler står det globale samfund over for den svære opgave at balancere teknologisk innovation i forsvarsindustrien med den kritiske nødvendighed af at beskytte menneskeheden mod de potentielt utilsigtede konsekvenser af maskiners beslutninger om liv og død. Mens teknologiske fremskridt accelererer hurtigt, må etableringen af etiske, juridiske og operationelle rammer følge med for at forhindre ustabilitet og opretholde international fred og sikkerhed. Mens landene debatterer fremtidens krigsførelse i FN's haller, følger verden nøje med, idet man er klar over, at udfaldet vil påvirke krigens natur i generationer. En fremtid, der kræver øget gennemsigtighed, multilateralt samarbejde og en fælles forpligtelse til at sikre, at kunstig intelligens fungerer som en fredsbevarende kraft frem for en destruktiv kraft.