I sin indsættelsestale som den første amerikanske pave skitserede Leo XIV en overbevisende vision for sit pavelige embede, som bygger videre på hans forgængers, pave Francis’, prioriteringer. Centreret omkring inkluderende fællesskaber, social retfærdighed og en dyb pastoral forpligtelse over for marginaliserede grupper, lagde han vægt på en sammenhæng mellem kirkens evige mission og nutidens globale udfordringer, og understregede en dybt engageret holdning til aktuelle spørgsmål. Et væsentligt punkt var pave Leo XIV’s fokus på kunstig intelligens (AI), som han identificerede som en stor udfordring for menneskeheden. Han tegnede parallelle linjer til pave Leo XIII’s encyklika Rerum Novarum fra 1891—der tog sigte på de sociale omvæltninger under den industrielle revolution—og kaldte på en moralsk ramme for at styre AI’s hurtige udvikling. Han understregede AI’s påvirkning af menneskelig værdighed, retfærdighed og arbejde, og formulerede et ønske om, at teknologien udvikles etisk i overensstemmelse med disse kerneværdier. Som pave Francis advarede Leo XIV mod AI’s potentiale til at dehumanisere relationer og reducere menneskelig interaktion til mekanistiske udvekslinger. Han opfordrede til globalt samarbejde om at etablere internationale regler for etisk anvendelse af AI, for at forhindre misbrug og sikre, at teknologien tjener det fælles gode uden at forværre ulighed eller underminerer menneskets værdighed. Gennem sin tale henviste Leo XIV ofte til pave Francis og hans missionsstatement i "Evangeliets Glæde", hvilket signalerede en bevidst fortsættelse af en folkecentreret, dialogbaseret kirkeforvaltning. Ved at fremhæve dialog, inklusion og en prioritering af de sårbare bekræftede han kirkens rolle som en medfølende tilstedeværelse i en kompleks moderne verden. Talen blev afgivet i Vatikanets synodale sal—et symbol på kirkens konsultative styre—og blev mødt med stående ovationer, hvilket afspejler bred opbakning fra både hierarki og menighed. Denne modtagelse viser, at katolikker er parate til at møde nutidens udfordringer, samtidig med at de bevarer de grundlæggende kirkeværdier. Pave Leo XIV’s tale markerer et skelsættende øjeblik for den katolske kirke og tegner en vejledning for at engagere sig i det 21. århundrede med en tro, der både er traditionel og åben for nutidige realiteter.

Hans tilgang balancerer respekt for II Vatikan Koncils reformer med en opfordring til at konfrontere nye etiske dilemmaer, der opstår med teknologiske fremskridt. Hans fokus på AI viser en fremsynet ledelse, der understreger, at kirkens moralske vision skal adressere ikke blot åndelige spørgsmål, men også de samfundsmæssige transformationer, som videnskab og teknologi driver frem. Ved at indramme AI i forhold til menneskelig værdighed og retfærdighed udfordrer Leo XIV beslutningstagere, teknologer og troende til at sikre, at den fremvoksende teknologi forbedrer snarere end forringer den menneskelige tilværelse. Derudover placerer hans fornyede vægt på social retfærdighed marginaliserede grupper centralt i hans pavelige lederskab, hvilket afspejler hans amerikanske baggrund og de socio-politiske kontekster, der former hans pastoraludsigter. Han forpligter sig til at adressere fattigdom, ulighed og eksklusion—vedvarende globale problemer, der kræver hurtig handling. Talen repræsenterer både kontinuitet og fornyelse. Byggende på pave Francis’ arv lover Leo XIV en kirke som et "felthospital" for de sårede, og tilbyder håb og helbredelse til samfundets oversete. Hans inkluderende tone inviterer både troende og ikke-troende til dialog og samarbejde i bestræbelserne på at skabe en mere retfærdig og menneskelig verden. Sammenfattende fremlægger pave Leo XIV’s indsættelsestale en vision om en kirkesamfund, der er dybt engageret i nutidens presserende moralske spørgsmål. Ved at fokusere på inklusion, social retfærdighed og de etiske udfordringer ved AI skitserer han en pavelige linje, der værner om menneskelig værdighed midt i moderne kompleksiteter. Hans tale ærestructurede tidligere reformer og pastoralprioriteter, samtidig med at den baner vej for en særlig, håbefuld kurs, der resonnerer med globale håb og bekymringer.