Et stigende antal medarbejdere integrerer generative kunstige intelligensværktøjer (AI) som ChatGPT i deres daglige arbejde, ofte uden deres arbejdsgiveres kendskab. En nylig Ivanti-undersøgelse viste, at 42 % af kontorarbejdere bruger generative AI-teknologier, hvoraf én ud af tre holder denne anvendelse skjult for deres organisationer. Denne tendens afslører et væsentligt skift i arbejdspladsens AI-adoption og rejser kritiske spørgsmål om virksomhedspolitikker og medarbejderadfærd. Hemmeligholdelsen omkring AI-brug stammer fra flere faktorer. Mange virksomheder har uklare eller utilstrækkelige AI-politikker, hvilket efterlader medarbejdere usikre på, hvad der er tilladt. Andre forbyder eller begrænser bevidst visse AI-værktøjer på grund af bekymringer om sikkerhed og dataprivatliv, hvilket motiverer medarbejdere til at skjule deres anvendelse for at undgå disciplinære tiltag. Derudover skjuler nogle medarbejdere deres AI-brug for at opnå et konkurrencefortrin ved at øge produktiviteten, kreativiteten eller problemløsningen uden at afsløre deres AI-hjælp. Indledningsvist reagerede organisationerne med forsigtighed eller direkte modvilje over for AI, ud fra frygt for, at følsomme oplysninger kunne lække gennem cloud-baserede AI-platforme. Dette skabte en stigmatisering omkring AI-brug på arbejdspladsen, hvilket fik medarbejdere til at anvende AI-værktøjer i det skjulte – en praksis kendt som “shadow AI” eller BYOAI (“bring your own AI”). Dette understreger en voksende kløft mellem medarbejderadfærd og organisatorisk styring i takt med den hastige teknologiske udvikling. På trods af arbejdsgivernes bekymringer viser Ivanti-undersøgelsen, at hyppige AI-brugere generelt accepterer deres kollegers brug af lignende værktøjer, hvilket antyder, at direkte erfaring øger anerkendelsen og normaliserer AI-integration på arbejdspladsen.

Denne accept står dog i kontrast til arbejdsgivernes manglende formelle vejledninger og støtte, hvilket peger på behovet for, at virksomheder udvikler deres politikker. Eksperter inden for arbejdspladsens teknologi og AI-etik understreger vigtigheden af at udvikle fleksible politikker, der følger med AI's fremskridt. Efterhånden som generativ AI bliver mere avanceret og integreret i jobfunktioner, må organisationer balancere mellem at beskytte følsomme data og sikre overholdelse af regler samt at fremme innovation og produktivitet. Åben dialog og samarbejde om AI-brug kan bidrage til at mindske hemmeligholdelse og spændinger mellem medarbejdere og ledelse. Tydelige, godt kommunikerede AI-retningslinjer kan give medarbejdere tillid til at bruge disse værktøjer ansvarligt og sikkert. Politikker kan eksempelvis angive godkendte AI-værktøjer, definere acceptable anvendelsesområder, tilbyde træning i dataprivatliv og etik samt etablere kanaler til rapportering af AI-relaterede problemer. En kultur præget af gennemsigtighed og tillid gør det muligt for virksomheder at udnytte AI's fordele samtidig med, at risiko minimeres. Generative AI’s stigende rolle som en kernekomponent i moderne kontorarbejde udgør både udfordringer og muligheder. Efterhånden som medarbejdere i stigende grad bruger AI til opgaver som at udarbejde kommunikéer, kode og dataanalyse, udviskes grænsen mellem autoriseret og uautoriseret AI-brug. Arbejdsgivere, der proaktivt tager hånd om disse spørgsmål, kan bedre tiltrække og fastholde talenter, øge effektiviteten og opretholde konkurrenceevnen i et teknologidrevet miljø. Sammenfattende fremhæver Ivanti-undersøgelsen den udbredte hemmelige brug af generativ AI blandt medarbejdere og understreger det presserende behov for, at virksomheder opdaterer og tydeliggør deres AI-politikker, fremmer åbenhed om AI-værktøjer og uddanner medarbejdere i ansvarlig AI-brug. Dette vil lette medarbejdernes bekymringer, mindske skjult AI-brug og muliggøre en mere effektiv og etisk integration af AI i den daglige forretning.