Givet den hurtige udvikling og udbredte brug af kunstig intelligens-teknologier, træder statschefer i USA aktivt ind for at regulere AI-brugen ved at anvende eksisterende juridiske rammer. Denne proaktive holdning svarer på voksende bekymringer om misbrug af AI, især ved håndtering af personoplysninger, svindel, skabelse og distribution af deepfake-indhold, diskriminerende praksisser udledt af AI-beslutninger samt vildledende påstande om AI-drevne produkter. Den stigende integration af AI-systemer på tværs af forskellige sektorer præsenterer komplekse udfordringer, som traditionelle reguleringsmekanismer nu skal håndtere. Statsskriverne anvender velkendte love om forbrugerbeskyttelse, privatliv og anti-diskrimination for at lukke regulatoriske huller og håndhæve standarder, der beskytter enkeltpersoner og samfund mod potentielle skader forårsaget af AI-teknologier. I stater som Massachusetts, Oregon, New Jersey og Texas har de juridiske myndigheder været særlig aktive i anvendelsen af disse eksisterende love på AI-relaterede sager. For eksempel tolkes forbrugerbeskyttelseslove for at undersøge vildledende markedsføring med AI-drevne produkter eller tjenester, hvilket sikrer, at virksomheder ikke forleder forbrugere om disse teknologiers funktioner eller sikkerhed. Privatlivslovgivningen spiller en afgørende rolle i reguleringen af, hvordan AI-systemer indsamler, bruger og deler personoplysninger, især følsomme data, der kan misbruges eller håndteres forkert. Desuden bruges anti-diskrimination-love til at bekæmpe bias og uretfærdig behandling, der stammer fra AI-algoritmer. Efterhånden som AI i stigende grad påvirker beslutninger inden for områder som beskæftigelse, lån, boliger og retshåndhævelse, fokuserer statsskriverne på indgreb, der fremmer lighed og forhindrer diskriminerende resultat, der uforholdsmæssigt rammer marginaliserede grupper. Den strategiske anvendelse af eksisterende juridiske rammer gør det muligt for statsskriverne at handle hurtigt i et landskab, hvor føderale AI-specifikke reguleringer stadig er under udvikling.

Ved at basere sig på gældende love kan disse embedsmænd håndtere umiddelbare risici forbundet med AI-misbrug og sende et tydeligt signal til virksomheder og udviklere om nødvendigheden af ansvarlig AI-implementering. Denne tendens til regulering på delstatsniveau afspejler en bredere anerkendelse af de mangfoldige risici forbundet med kunstig intelligens. Efterhånden som AI-teknologier udvikler sig, og deres potentiale til at påvirke samfundet—fra påvirkning af demokratiske processer til formning af økonomiske muligheder—kræver omhyggelig tilsyn. De tiltag, statsskriverne tager, mindsker ikke blot skader, men bidrager også til at etablere præcedenter, der kan vejlede fremtidige lovgivningsinitiativer på både statsligt og føderalt plan. Nøgleaktører i teknologisektoren, forbrugerbeskyttelsesgrupper og civilsamfundsorganisationer følger disse udviklinger tæt og forstår den væsentlige rolle, lovrammer spiller i at balancere innovation med beskyttelse. Samarbejde mellem reguleringsmyndigheder og industrien er afgørende for at fremme AI-udviklinger, der er etiske, gennemsigtige og i overensstemmelse med samfundets værdier. Sammenfattende understreger den aktive indsats fra statsskriverne i reguleringen af AI gennem eksisterende love vigtigheden og kompleksiteten af at tackle AI-relaterede risici. Ved at adressere problemer som misbrug af persondata, svindel, deepfakes, diskriminerende resultater og vildledende påstande skaber de et fundament for et mere ansvarligt og pålideligt AI-miljø. Deres indsats fremhæver nødvendigheden af adaptive reguleringsmetoder i en konstant foranderlig teknologisk verden, hvilket i sidste ende bidrager til en ansvarlig integration af AI i hverdagen.