Et foreslået 10-årigt føderalt forbud, der vil forhindre stater i at regulere kunstig intelligens (AI), har mødt stærk modstand fra en bred koalition af statslige generaladvokater. Denne kontroversielle klausul, som er inkluderet i skattenedsættelsesloven, der promoveres af tidligere præsident Donald Trump, har til formål at indføre en moratorie på statsniveau AI-reguleringer. Det har dog udløst kraftig partipolitisk kritik, hvor 40 statslige generaladvokater på tværs af landet har udtrykt bekymring for potentielle risici for forbrugerbeskyttelse og tilsyn med nye teknologier. Det foreslåede forbud søger at skabe en ensartet føderal standard for AI-regulering ved at suspendere alle nye eller eksisterende statslige AI-love i ti år. Tilhængere af foranstaltningen, herunder Husets republicanske medlemmer og store teknologivirksomheder som Google, hævder, at en fælles tilgang er afgørende for effektiv styring af AI-projekter. De mener, at varierende statslige reguleringer kan føre til et fragmenteret og forvirrende juridisk miljø, der hæmmer innovation og undergrave USA’s evne til at opretholde global lederskab inden for AI-udvikling. På trods af disse argumenter mener kritikere, at det er for tidligt og farligt helt at stoppe statslig regulering, given AI’s hurtige udvikling og dens stigende påvirkning af dagligdagen. Fireti statsadvokater, der repræsenterer både demokratiske og republikanske administrationer, har offentligt protesteret mod moratoriet. Californiens statsadvokat Rob Bonta har især understreget behovet for fortsat statsligt tilsyn, efterhånden som AI-systemer bliver mere avancerede og integreres i vigtige sektorer som sundhedsvæsenet, politisk reklame og digital kommunikation. California har været førende inden for AI-regulering og har vedtaget love, der gør det ulovligt at skabe og distribuere AI-genererede eksplosive billeder uden samtykke, kendt som deepfakes.

Staten har også forbudt uautoriserede politiske deepfake-reklamer for at beskytte valgprocessen og har indført gennemsigtighedsregler for AI-brug i sundhedssektoren for at sikre patientsikkerhed og informeret samtykke. Bonta argumenterer for, at disse handlinger eksemplificerer den proaktive rolle, stater har spillet med at imødegå risici forbundet med AI og beskytte forbrugerne. Modstandere af det føderale moratorium advarer om, at et stop for statslige reguleringer uden omfattende føderale regler vil efterlade forbrugerne udsat for ureguleret, højrisiko AI-brug. De advokerer for, at uden effektivt tilsyn kan AI misbruges til at krænke privatlivet, manipulere den offentlige mening, forstærke misinformation og true den offentlige sikkerhed. Statlige tilsynsmyndigheder understreger, at deres evne til hurtigt at reagere lokalt er afgørende for at håndtere de forskelligartede og hastigt udviklende udfordringer, som AI medfører. Dette forslag er i øjeblikket en del af en pakke, der står over for komplekse lovgivningsmæssige udfordringer, herunder senatgodkendelse og budgetmæssige forhandlinger, før det kan blive vedtaget. Debatten om dette forbud afspejler den bredere nationale diskussion om AI-regulering – skal den centraliseres føderalt, eller skal den omfatte en lagdelt struktur, der kombinerer føderale og statslige beføjelser? Efterhånden som AI-teknologien fortsætter med at udvikle sig og blive en integreret del af samfundet, er det en stor udfordring at finde den rette reguleringsbalance. Mens en koordineret føderal ramme kan sikre ensartethed, insisterer mange eksperter og embedsmænd på, at det ikke må ske på bekostning af statslig innovation og beskyttelse. Fremover må lovgivere og interessenter nøje overveje, hvordan man kan fremme ansvarlig AI-udvikling, der fremmer teknologisk fremskridt, samtidig med at rettigheder og interesser for enkeltpersoner og samfund over hele USA beskyt­tes.