Kunstig intelligens er blevet et komplekst fænomen kaldet "digital genopstandelse, " hvor teknologien genkalder billeder, stemmer og adfærd hos afdøde. Denne tendens, der på det seneste har fået stor opmærksomhed, rejser væsentlige etiske, psykologiske og samfundsmæssige spørgsmål om brugen af AI til at simulere interaktioner med tabte kære. Offentligheden blev stærkt engageret, da Reddit’s medstifter Alexis Ohanian delte en viral AI-genereret animation, hvor hans afdøde mor omfavner ham, hvilket viser, hvordan teknologi kan levendegøre en elsket persons tilstedeværelse. Digital genopstandelse bruger avanceret maskinlæring til at skabe livagtige avatarer eller interaktive repræsentationer baseret på fotos, lyd og tekster af de afdøde. Selvom det kan give trøst ved at mindske afstanden til dem, der er gået bort, advarer eksperter om subtile risici, der kræver omhyggelig vurdering. Terapeutisk set kan AI hjælpe med erindring og heling ved at simulere samtaler og adfærd, hvilket kan trøste under sorgen. Men psykologer advarer om, at disse er kunstige konstruktioner, der kan forvride minder. Hukommelseseksperterne Julia Shaw og Elizabeth Loftus påpeger, at AI-genererede oplevelser kan skabe falske erindringer—begivenheder og interaktioner, der aldrig har fundet sted—hvilket udgør særlige risici for yngre personer, der stadig udvikler kognitive rammer, og kan føre til forvirring og følelsesmæssig distress. Neuroforsker Mary-Frances O’Connor forbinder dette med en historisk menneskelig længsel efter at forbinde sig med de døde gennem ritualer og små minder. Men AI’s øjeblikkelige og immersive natur introducerer nye psykologiske dynamikker: opfattelsen af den afdøde som digitalt allestedsnærværende kan forhindre følelsesmæssig afslutning, som er afgørende for sund sorgbearbejdning. I stedet for at acceptere tabet kan folk blive fanget i cyklusser af genoptaget sorg og tilknytning, fordi teknologi udvisker grænsen mellem liv og død. På samfundsniveau kan væksten af AI-genererede avatarer ændre kulturelle holdninger til død og erindring.

Afhængighed af polerede digitale ligheder kan fremme følelsesmæssig skrøbelighed og mindske modstandskraften over for tab. Foretrukket er de idealiserede versioner frem for at acceptere den menneskelige erfaring og dødelighed i sin fulde kompleksitet, hvilket kan få dybtgående konsekvenser for normer omkring sorg og erindring. Etisk set rejser digital genopstandelse presserende problemstillinger om samtykke, privatliv og den menneskelige værdighed. Spørgsmålene omfatter, hvem der har kontrol over disse digitale repræsentationer, hvordan misbrug eller udnyttelse kan forhindres, og hvordan teknologien kan ære snarere end kommercialisere individers minder. Eksperter opfordrer til en forsigtig og refleksiv tilgang til udviklingen af AI-genopstandelsesteknologier. Regulativer og retningslinjer er nødvendige for at beskytte følelsesmæssig velbefindende, bevare erindringernes integritet og opretholde etiske standarder. Oplysning og offentlig debat skal følge med den teknologiske udvikling for at sikre, at AI understøtter — og ikke underminerer — sorg- og erindringsprocessen. Sammenfattende åbner AI-drevet digital genopstandelse hidtil usete muligheder for kontakt og heling efter døden, men det medfører også alvorlige udfordringer. Balancen mellem den trøst, det kan give, og risikoen for erindringsforvrængning, følelsesmæssig afhængighed og etiske problemer kræver løbende dialog mellem teknologer, psykologer, etikere og samfundet. En forsigtig navigation af dette nye felt er afgørende for at drage fordel af AI’s potentiale, mens man respekterer den afdødes værdighed og de efterladtes velbefindende.