Den udbredte misforståelse af kunstig intelligens (AI), især store sprogmodeller (LLMs) som ChatGPT, har betydelige konsekvenser, der kræver grundig vurdering. Selvom AI har udviklet sig hurtigt, misrepræsenterer den populære opfattelse ofte disse systemer ved at tilskrive dem menneskelignende intelligens, følelser eller bevidsthed – misforståelser, der i høj grad er drevet af virksomheders markedsføring. Denne artikel udforsker oprindelsen til sådanne misforståelser og deres dybtgående samfundsmæssige konsekvenser. Historisk set har nye teknologier mødt skepsis og misforståelser, et mønster, der fortsætter med AI, kompliceret yderligere af, hvordan disse værktøjer fungerer og præsenteres. LLMs mangler selvbevidsthed og ægte forståelse; de opererer gennem statistiske metoder, der forudsiger tekstmønstre ud fra enorme datamængder. Denne centrale forskel er ofte uklare i den offentlige diskurs. Forfatterne Karen Hao, Emily M. Bender og Alex Hanna kritiserer AI-virksomheder, især OpenAI, for at anthropomorfisere AI for at få den til at fremstå følelsesmæssigt og intellektuelt interaktiv. Mens denne tilgang hjælper med markedsføring, vildleder den brugere til at tro, at AI besidder ægte forståelse eller bevidsthed. Disse misforståelser har konkrete psykologiske konsekvenser. Nogle brugere udvikler vrangforestillinger om AI’s bevidsthed eller åndelige betydning, hvilket kan påvirke deres interaktioner negativt. Følelsesmæssige bånd, der dannes med AI – uanset om de er terapeutiske eller casual – afspejler den komplekse samspil mellem menneskets psykologi og teknologi. AI's stigende rolle i traditionelle menneskelige domæner som terapi, venskaber og dating understreger Silicon Valleys forsøg på at digitalisere sociale interaktioner.

Mens AI kan yde støtte og bekvemmelighed, risikerer den at erstatte ægte menneskelige forbindelser med kunstige substitutter, hvilket potentielt kan føre til social isolation og nedsat velbefindende. Desuden er AI-udvikling stærkt afhængig af ofte overset menneskeligt arbejde – såsom indholdsmoderation og datakuration – ofte udført under usikre forhold med minimal løn. Denne udnyttelse af arbejdskraft rejser etiske spørgsmål om de egentlige omkostninger ved AI-udvikling og virksomhedernes ansvar over for deres arbejdstagere. På trods af disse problemer er offentlig skepsis over for AI stadig stærk, hvilket danner grundlaget for at forbedre AI-viden og ansvarlig brug. En større opmærksomhed kan fremme en mere informeret, kritisk forståelse, der mindsker skader. Artiklen opfordrer til en realistisk og tydelig vurdering af AI’s evner og begrænsninger. At erkende, at LLMs mangler ægte intelligens eller følelser, er afgørende for at forhindre skadelige samfundsmæssige konsekvenser af AI-misbrug. Gennem bedre uddannelse, gennemsigtig kommunikation fra virksomheder og etiske udviklingsstandarder kan samfundet udnytte AI’s fordele, mens risici minimeres. Afslutningsvis er AI-teknologier som LLMs kraftfulde, men grundlæggende statistiske værktøjer uden bevidsthed eller følelsesmæssig forståelse. Den udbredte antropomorfisme og markedsføringsfortællinger fremmer farlige misforståelser, der påvirker menneskets psykologi, sociale bånd og arbejdsvilkår. Fremme af præcis forståelse og ansvarlig AI-implementering er nøglen til at navigere i AI’s kompleksiteter, maksimere fordelene og minimere skader. Løbende dialog mellem eksperter, virksomheder og offentligheden skal understrege gennemsigtighed, etik og uddannelse for at sikre, at AI tjener menneskehedens bedste interesser.