Kunstig intelligens (AI) ændrer hurtigt landskabet for politiske kampagner, hvilket rejser bekymringer om dens potentiale til at skade valgintegriteten, især gennem skabelsen af deepfakes og misinformation. Da det amerikanske præsidentvalg nærmer sig, er risiciene forbundet med AI-værktøjer, som bliver mere avancerede og tilgængelige, under større granskning. Et bemærkelsesværdigt eksempel på dette er en deepfake-video af præsident Joe Biden, der misvisende skildrer ham som opfordrer folk til at lade være med at stemme. Sådant vildledende indhold truer med at underminere den offentlige tillid til demokratiske processer, da manipulerede videoer eller lyd kan overbevisende fabrikere falske udsagn fra offentlige personer. For at modvirke denne voksende trussel bruger organisationer som Full Fact AI-værktøjer til at faktatjekke påstande i realtid, ved at analysere taler og manifest. De møder dog udfordringer, især med den hurtige spredning af deepfakes på sociale medier, som kan cirkulere hurtigere, end faktatjekkere kan bekræfte. Mustafa Suleyman, medstifter af DeepMind, advarer i sin bog "The Coming Wave" om, at hvis AI forbliver ukontrolleret, kan det alvorligt forstyrre demokratiske systemer. Han opfordrer til strengere reguleringer for at forhindre misbrug af AI til at bedrage eller manipulere vælgere, hvilket afspejler en bredere akademisk konsensus om behovet for kontrol for at forhindre global valgdestabilisering. Meningsmålinger indikerer, at offentligheden er opmærksom på AI's potentielle farer; en YouGov-undersøgelse viste, at næsten halvdelen af amerikanerne er bekymrede for, at AI udgør en trussel mod menneskeheden. Eksperter som Sean Brehm foreslår at fokusere på en samarbejdende fremtid mellem mennesker og AI, frem for et dystopisk scenarium med overtagelse.

Ligeledes sammenligner Anahid Basiri fra University of Glasgow frygten for AI-dominans med tidligere bekymringer vedrørende internettet og biler, og understreger behovet for at balancere innovationens fordele og risici. ChatGPT tilbyder et nuanceret svar på ideen om AI "overtagelse", og konstaterer, at mens AI er kompetent i specialiserede opgaver, har den ikke opnået kunstig generel intelligens (AGI), som ville give maskiner mulighed for at udføre enhver intellektuel opgave, som et menneske kan. Meningerne varierer om, hvornår eller om AGI vil blive realiseret, med nogle eksperter, der spekulerer i, at det kan være årtier væk, mens andre tvivler på dets gennemførlighed. Bekymringer omkring AGI omfatter potentielle militære anvendelser, jobautomatisering og etiske spørgsmål angående overensstemmelse med menneskelige værdier. Organisationer som OpenAI undersøger metoder til at udvikle sikre AI-systemer gennem værdi-tilpasning og styring. Fremadrettet antyder det korte sigt betydelige forbedringer i AI-applikationer inden for specifikke områder, mens det mellemlange sigt rejser spekulative muligheder for AGI fremkomst. Langsigtede forudsigelser forbliver usikre, hvilket understreger behovet for omhyggeligt tilsyn for at sikre, at AIs udvikling fører til gavnlige snarere end skadelige resultater. Afslutningsvis er det usandsynligt, at AI snart vil "overtage verden". Mens udviklingen af AGI kan føre til betydelige risici, er vi i øjeblikket langt fra den virkelighed. Den fremtidige påvirkning af AI vil i høj grad afhænge af de etiske rammer, styring og sikkerhedsregulerende tiltag, der er etableret af menneskeheden.