For dem, der husker fortiden, bringer 'atomenergi' ofte i tankerne katastrofale begivenheder som Three Mile Island og Tjernobyl-katastroferne, der på 1970'erne og 80'erne farvede offentlighedens opfattelse. På trods af sin problemfyldte arv har atomenergi vist sig at have en stærk sikkerhedsprotokol, ofte bedre end andre energikilder, inklusive vedvarende energi, når man tager højde for håndteringen af atomaffald. I 2024 er store teknologiselskaber som Microsoft, Google og Amazon begyndt at reinvestere i atomkraft, drevet primært af de stigende energibehov fra kunstig intelligens (AI) teknologi. Disse virksomheder har gjort betydelige forpligtelser til atomenergi, idet de genkender det som en bæredygtig løsning til at opfylde deres voksende energibehov. Specifikt: - Google samarbejder med Kairos Power om at implementere små modulære reaktorer (SMR'er) til deres AI-datacentre med det mål at opnå 500 megawatt kulstoffri energi inden 2035. - Microsoft planlægger at genstarte Three Mile Island-reaktoren inden 2028, hvilket vil producere 835 megawatt strøm, mens de udforsker fusionsenergi med Helion Energy. Selskabet arbejder også sammen med OpenAI om en massiv supercomputer på $100 milliarder, der kræver næsten lige så meget strøm som New York City. - Amazon deltager i flere SMR-projekter, herunder en aftale om at producere 320 megawatt med Energy Northwest i Washington, og har planer, der kan føre til over fem gigawatt atomenergi. SMR'er, som er mindre og sikrere end traditionelle reaktorer, er designet til at muliggøre lettere produktion og transport, idet de indarbejder passive sikkerhedssystemer, der minimerer risici for fejl. Overgangen mod atomkraft er motiveret af de enorme energikrav fra AI og datacentre, der kræver pålidelige, rene energikilder for at nå målene for kulstofneutralitet. Eftersom traditionelle netværk kæmper for at rumme det stigende energibehov, ser teknologivirksomheder atomkraft som en løsning for at sikre pålidelighed samtidigt med at minimere deres kulstofaftryk. Dog er vejen til implementeringen af nye atomprojekter kompleks.

Teknologivirksomheder står over for udfordringer fra forsyningsselskaber, der er tilbageholdende med at allokere betydelige ressourcer til nye datacentre uden sikkerhed omkring energiforsyning og efterspørgselsstyring. Således er teknologigiganter tvunget til at demonstrere en levedygtig plan, der inkluderer atomkraft for at sikre den nødvendige støtte fra tilsynsmyndigheder. Nærhed af datacentre til atomkraftværker er også strategisk fordelagtigt, så teknologivirksomheder kan undgå behovet for omfattende ny transmissionsinfrastruktur, mens de opfylder deres massive energibehov effektivt. Sammenfattende signalerer teknologibranchens fornyede interesse i atomkraft en potentiel omvæltning i energiforsyning, efterhånden som AI-kapaciteterne udvides. Selv om der er optimisme omkring atomkraft som en nøglespiller i ren energi, minder eksperter os om, at de regulatoriske gennemgangsprocesser kan være lange. Ikke desto mindre kan de tiltag fra virksomheder som Amazon, Google og Microsoft antænde bredere investeringer i atomenergi, hvilket gør det til en væsentlig del af det globale energilandskab fremover.